Ex-Infomedia profil på vej ind i Hypefactors bestyrelse

”Hypefactors er markedets mest spændende ’media intelligence’-platform for virksomheder og andre organisationer, der arbejder professionelt med medier, omdømme og krisestyring”, siger Infomedias tidligere kommercielle direktør Kasper Hülsen, der er på vej ind i Hypefactors’ bestyrelse.

Bestyrelsen i Hypefactors vil indstille til generalforsamlingen, der afholdes 19. maj 2020, at Kasper Hülsen vælges til bestyrelsen, hvor han vil supplere de nuværende bestyrelsesmedlemmer, der alle stiller op til genvalg.

Kasper Hülsen, der er Chief Sales Officer i den danske softwarevirksomhed RISMA, vurderes at være en af Skandinaviens største kapaciteter inden for ’media intelligence’, som han har beskæftiget sig med på nationalt og internationalt plan i mere end 10 år. De seneste seks år har han været kommerciel direktør og salgschef i den klassiske medieovervågningsvirksomhed Infomedia; en position han fratrådte tidligere på året. Før det har han været Sales Executive i Infopaq og Cision/Observer. Ud over karrieren inden for medieovervågning har han også arbejdet med salg af softwareløsninger i virksomheder som Sitecore, etrack1, Keepit og Web500.

Kasper Hülsen har desuden været Vice President i FIBEP, der er den globale brancheorganisation for medieovervågningsselskaber, ligesom han har været oplægsholder i verdensorganisationen for kommunikationsmåling, AMEC.

Om opstillingen til bestyrelsen udtaler Kasper Hülsen:

Ud fra mine mange år i branchen er det min klare opfattelse, at Hypefactors leverer på alle de punkter, som kunderne hungrer efter – ikke kun ved at samle alt indhold i én løsning på tværs af print, online, TV/radio og sociale medier. Hypefactors har også formået at bygge en komplet suite til kommunikation og marketing, hvor man ud over overvågning også får analyse, rapportering, newsrooms og værktøjer til distribution af pressemeddelelser og nyheder.

Jeg tror på, at Hypefactors vil stå som en af fremtidens absolut stærkeste løsninger – ikke bare i Danmark og Norden, men også globalt. Kombinationen af AI og tung teknologifokus, en ekstrem brugervenlig platform og en usammenlignelig innovationskraft gør Hypefactors til markedets mest spændende ’media intelligence’- platform for virksomheder og andre organisationer, der arbejder professionelt med Hypefactors A/S – Kronprinsessegade 8B – 1306 København K – Denmark – www.hypefactors.com medier, omdømme og krisestyring.

MediaTech er i voldsom vækst, da det udfordrer status quo ved at tilbyde hurtigere og bedre indsigter, nemmere arbejdsgange og langt bedre understøttelse af moderne ledelser og kommunikationsafdelinger. Jeg ser et kæmpestort potentiale i den fortsatte udvikling af Hypefactors, og jeg ved, at teamet i virksomheden er uhyre ambitiøst – så jeg håber naturligvis, at jeg bliver valgt og får mulighed for at understøtte væksten med masser af erfaring.

Hypefactors’ bestyrelsesformand Pierre-André Montjovet udtaler:

Det er nu vi for alvor skal accelerere og fokusere den internationale kommercialisering af Hypefactors, og til den opgave har vi brug for de bedste kræfter. Jeg er derfor meget glad for at netop Kasper Hülsen har indvilget i at lade sig vælge til bestyrelsen, for her at yde sit bidrag i den næste vigtige fase. Med hans store erfaring og stærke internationale netværk, er jeg sikker på at han vil komplementære den øvrige bestyrelse på bedste vis.